Lavere deltagerantal
For at sikre afstand og ”luft” omkring os alle, er vi nødt til at begrænse deltagerantallene, afhængigt af kursets karakter. Vi har kvadratmeter nok – men der er også smalle passager i værkstedet, hvor man ikke skal være nødt til at mase tæt forbi hinanden. Der er altså ikke ret mange pladser – så vil man med, skal det nok gå stærkt med at tilmelde sig
Medbring egen forplejning
Vi mener ikke, det er forsvarligt at stille fælles snacks frem, som vi ellers altid gør, og det vil nok også være sikrest, hvis alle har egen kaffe/te osv med. Så den sædvanlige forkælelse må I desværre undvære. Vi har slået en halvtredser af priserne i den forbindelse. Der er selvfølgelig vand i hanen, og vi kan stille et minikøleskab op til kursisters madpakker og drikke – med sprit, vådservietter osv lige ved hånden.
Pas på hinanden
Det siger nok sig selv, at man ikke deltager, hvis man har symptomer, eller bor sammen med nogen, der har corona. Inden for rimelighedens grænser vil vi tilbyde en anden kursusmulighed i disse tilfælde.